MamaCamp

8 ugers mor og barn-hold med kostvejledning,
efterfødselstræning og graviditetstræning

Opstart 22. oktober 2019 

 

risskov/bjarke-runa-camps-01-600x.pngØnsker du en sundere og mere opstrammet krop, øget styrke, vægttab og mere energi som gravid eller nybagt mor? Så er MamaCamp det rette hold for dig.

Som gravid eller mor på barsel kan det være svært at afse tid til sig selv, træning og sund mad. På bootcampen vil du få træning sammen med andre ligestillede. Samtidig får du professionel kostvejledning med værktøjer, som hjælper dig til at få og beholde en vedvarende sund hverdag. Og det sker, mens mor og barn er sammen.

 

Personlig træner / fysioterapeut

Holdtræningen foregår på et lukket hold, hvor der er fokus på sammenhold og effektiv, skånsom træning. Den personlige træner / fysioterapeut tager naturligvis hensyn til de komplikationer, der kan være før og efter fødslen, fx tager vi højde for bækkenbund- og mave-/rygproblemer.

Under graviditeten hjælper træningen til at opretholde din styrke og kondition. Efter fødslen hjælper den til at genoptræne hele din krop.

Du kan medbringe dit barn, hvorfor det selvfølgelig er tilladt at amme/made, skifte ble og lignende undervejs i træningen. Du kan parkere barnevognen lige ude foran træningsrummet. Husk, at tage pusletæppe og legetøj med til træning.

 

Sund kost til mor og barn

Der afholdes kostvejledning med en autoriseret klinisk diætist, og det foregår i forbindelse med træningen. Her får du grundlæggende viden om ernæring uden sundhedsfanatisme samt redskaber til at ændre dine vaner, så du får en vedvarende og sund livsstil – uden forbud.

 

Lige født?

Bemærk, at man anbefaler at starte træningen tidligst 8 uger efter fødslen.

 

Alt du behøver at vide

Opstart: Tirsdag den 22. oktober kl. 11.00 med velkomst og træning. 

Hvor: Ved Fit&Sund Risskov på Ådelsvej 27, 8240 Risskov. Der er gratis parkering ude foran og bagved Fit&Sund. Barnevogne kan parkeres foran træningsrummet. 

Forløb: 8 uger med 16 x træning, 4 x vejning/måling og 4 x kostvejledning fordelt på de 8 uger.

Træning: Hver tirsdag og torsdag kl. 11.00 til 12.00. 

Kostvejledning: Lige efter træning og tager ca. en time.
Torsdag d. 24/10
Torsdag d. 7/11
Torsdag d. 21/11
Torsdag d. 12/12

Her vil du bl.a. blive målt og vejet, få fornuftig kostvejledning og nyttige tips ift. vægttab, mere energi samt, hvordan man kommer sundt igennem en travl hverdag med børn.

Underviserne: Vi sørger for professionel vejledning med en høj faglighed. Runa Gisladottir er autoriseret klinisk diætist, Bjarke Holm er fysioterapeut og certificeret personlig træner og Lykke Hansen er fysioterapeut.

Tilmeld dig - skriv til os her 

Parkering

Gratis og lige uden for døren med god plads til barnevogne inde i centret.
Vores adresse: Fit&Sund Risskov på Ådalsvej 27.


Pris

Early Bird-pris: 1.995 kr. (gælder t.o.m. 8/10 2019)
Normalpris: 2.395 kr.

Rabat: 10% rabat på individuel personlig træning ved Bjarke Holm og/eller individuel kostvejledning ved Runa Gisladottir.

Ønsker du individuel kostvejledning under eller efter gruppeforløbet, har du mulighed for at få op til 50% i tilskud fra Sygeforsikringen "danmark"


Tilmelding og information

Runa Gisladottir
E-mail: risskov@proaktivdiaetist.dk
Tlf.: 60 12 56 98

Tidligere deltagere siger

risskov/malene-420x.png”På holdet er der altid god dynamik, motivation og støtte, som alt sammen giver mig fornyet energi med hjem”

Jeg tilmeldte mig MamaCamp for at gøre noget godt for mig selv og min krop efter fødslen.

Her får jeg hjælp til træning af hele kroppen med særlig fokus på bækkenbunden. Jeg er afhængig af at have Louie med til træning, og her er rammerne helt perfekte til det. Jeg elsker, at han kan være en del af træningen og underholdes, mens jeg får sved på panden. Her træner jeg med andre mødre, som har samme udfordringer som mig, alt imens Louie møder andre babyer. På holdet er der altid god dynamik, motivation og støtte, som alt sammen giver mig fornyet energi med hjem.

MamaCamp får således en hverdag med både baby og træning til at hænge sammen for mig.

- Malene

 


risskov/maria-liv-mama-camp300x-margen.png

”Mine forventninger er helt klart blevet indfriet. Instruktørerne er meget professionelle. Både hvad angår træning og kost.”

Mine forventninger til at deltage på MamaCamp var, at få vejledning og gode råd til, hvordan man kan få – og fortsætte med at have – en sund hverdag som småbørnsfamilie. Og samtidig komme i gang med træning på en hensigtsmæssig måde efter graviditet og fødsel.

Mine forventninger er helt klart blevet indfriet. Instruktørerne er meget professionelle. Både hvad angår træning og kost.

Jeg synes, at jeg har fået mere overskud i hverdagen og et bedre overblik over, hvad der er godt for mig selv og min familie. Jeg vil meget varmt anbefale holdet til andre mødre!

- Maria


”Jeg vil på det varmeste anbefale dette tilbud"

Jeg deltog i MamaCamp, fordi jeg så det som en god mulighed for mig til at komme i gang med at træne igen efter graviditet og fødsel. Samtidig tiltrak det mig også meget, at jeg kunne tage min baby med og træne sammen med andre nybagte mødre.

Jeg vil på det varmeste anbefale dette tilbud, fordi du har muligheden for at få gang i din krop igen med kompetent vejledning fra en personlig træner og diætist med stor viden om træning og kost for nybagte mødre. MamaCamp er et unikt tilbud, fordi det kombinerer træning, kostvejledning og baby!

- Anne Dorte

 

 

Bemærk: Følgende er gældende for proaktiv diætist: Der tilbagebetales ikke eventuelle resterende forløb eller klip, og 14 dages fortrydelsesret er ikke gældende ved køb i proaktiv diætist. Ingen fortydelsesret. Tilmelding er bindende. Vi tilbagebetaler ikke camp-forløb.

 

Gå tilbage

Vælg dit hus


Del dette med dine venner

bubblemedia