Vores regler for juniortræning

Vi tilbyder juniormedlemmer et længere introforløb for at sikre optimal teknik og træning

Du vil modtage en træningsinstruktion og to opfølgninger efter hhv. 2-3 og 6-8 uger. Træningen vil typisk starte i vores cirkeltræningsmaskiner for langsomt at tilvænne kroppen til styrketræning.
Herefter er der mulighed for at rykke videre til vores øvrige træningsmaskiner, hvis vores instruktør vurderer, at du er klar til dette.
Første træningsinstruktion har en varighed af ca. 60 min, mens de to opfølgninger varer ca. 30 min.

Kontakt os, hvis du har en junior, der gerne vil træne.