Babytummel

Babytummel i Hadsten Fysioterapi & Træning

Stjernestunder for dig og din baby - For hvem elsker ikke at tumle?

Babytummel er sansemotorisk stimulering, leg og samvær for dig og din baby. Du vil få inspiration og viden omkring sansemotorisk leg og stimulering af dit barns sanser. Timerne er tilrettelagt efter babyernes udviklingstrin, så vi sammen kan tumle med baby og skabe en tryg udvikling, for både baby og dig som forælder.

Tumletimen varer 55 minutter inkl. oprydning og på gensyn. Der er variation imellem aktive og rolige stunder, som kan inspirere jer til leg og tummel lige til at tage med hjem i stuen og tumle videre med.
Her er plads til grin, gråd, bleskift og amning/flaske. Her er plads til 4-6 babyer med én forælder pr. barn - både mødre og fædre kan tumle med deres baby :-).
Hver gang afsluttes med ro, afslapning og tid til spørgsmål.

Holdene er:

6x Babytummel 2 – 5 mdr.: Mandage kl. 09.00-10.00.

Opstart: Mandag d. 28. april og sidste træning d. 2. juni

6x Babytummel 6 – 10 mdr.: Tirsdage kl. 09.00-10.00

Opstart: Tirsdag d. 6. maj  og sidste træning d. 10. juni

Babytummel Krybe-kravle-holdet: opstartes efter behov

Hvis dit barn er begyndt at krybe eller kravle anbefaler jeg krybe-kravle-holdet.

Uanset hvilket hold I tilmelder jer, så vil I opleve en fantastisk måde at være sammen med jeres baby på.

Babytummel undervises af Fysioterapeut Sandra, som er uddannet babytummel instruktør samt fysio-pilates instruktør. Derudover behandler og træner hun med gravide på klinikken samt underviser på efterfødselstræning. Privat er hun mor til en dreng på 2 år som hun elsker at tumle med.

Pris og tilmelding:

675,- for 6x babytummel.

Inkl. 6 ugers medlemskab til Fit&Sund Hadsten.

Tilmeld dig babytummel 2 – 5 mdr.: 

Tilmeld dig babytummel 6-10 mdr.: 

Jeg glæder mig til at tumle med jer - vi ses :-)

Sandra