FASCIA WORKSHOP

FASCIA WORKSHOP HVOR VI ARBEJDER MED DIT BINDEVÆV

TID TIL FORKÆLELSE OG FORDYBELSE

Har du spændinger, ondt et sted i kroppen, føler du dig indimellem træt i lænden, eller føler du bare at din krop er ”brugt”, kan det skyldes at din fascia/dit bindevæv er blevet for usmidigt.

Meget kan klares ved træning og afspænding, men vil du endnu dybere og få en bedre effekt, skal du lave særlige fascia øvelser. På workshoppen har vi tid til fordybelse. Vi løsner op for muskler, bindevæv og spændinger. Vi laver også flowøvelser, der arbejder med sammenhængen i hele kroppens bevægelser.

Vi ligger på en måtte og arbejder hele kroppen igennem, bruger bolde samt små og store foamrollere.

Du bliver guidet hele vejen og alle kan være med.

HVORFOR FASCIA TRÆNING?

Vores krop er fuld af fascia, også kaldet bindevæv. Bindevævet binder alle vores muskler, sener og ledbånd sammen - ja selv vores knogler og organer er omgivet af bindevæv.

Bindevævet skal være smidigt og væskefyldt. Hvis bindevævet bliver tørt og stift, gør det dig usmidig, påvirker din balance og kan være skyld i væsentlige smerter.

Hvis du oplever at din træning ikke rigtig rykker noget, kan det også skyldes at bindevævet er for stramt.

Derfor gælder det om at stimulere bindevævet - når bindevævet trænes bliver det elastisk og giver bedre bevægelighed – og modvirker smerter og stivhed.

HVEM MØDER DU

Janne Højbjerg har mange års erfaring som Pilates og Reformer instruktør og er personlig træner.

Janne fortæller: ”Jeg har som instruktør mange positive oplevelser med at hjælpe deltagere til at få en stærkere krop, et bedre velvære og for nogle også mindre smerter gennem træning. Nu har jeg gennem nysgerrighed og egen erfaring oplevet hvordan vi med fascia øvelser kan supplere og opnå endnu bedre resultater. Jeg glæder mig til at dele det med dig.”

PRAKTISK INFORMATION

Tag tøj på du kan bevæge dig i. Det kan med fordel sidde tæt til kroppen, men ikke en nødvendighed.

Hav gerne din egen måtte med. 

Hvis du lider af osteoporose, fraråder vi deltagelse.

HVORNÅR:

Lørdag d. 31. august kl. 12.30 - 14.30, med afslutning og goodiebag i cafeen.
Lørdag d. 28. september kl. 12.30 - 14.30, med afslutning og goodiebag i cafeen.
Lørdag d. 26. oktober kl. 12.30 - 14.30, med afslutning og goodiebag i cafeen.

Pris og tilmelding

Prisen er 251,7 kr. for medlemmer og 349 kr. for ikke medlemmer.
Tilmelding online eller i appen

Brug rabatkoden: workshop medlem

Vi lover du går hjem med en følelse af du har gjort noget godt for dig selv