FitCamp

Et unikt træningsforløb for dig, som ønsker overskud, energi og sjov motiverende træning i trygge rammer.

FitCamp er 12 ugers bootcamp, hvor alle kan være med. Fokus er at opnå mere styrke, bedre kondition, vægttab, muskelopbygning, sundhed og velvære.

Alle kan deltage på FitCamp uanset niveau og tidligere træningserfaring. Vi tilpasser træningen til JER. Vi bruger blandt andet kettlebells, vægtstænger, træningsslynger (TRX) og mange andre spændende redskaber, som er med til at give dig en sjov og varieret træning samt en god gang sved på panden.

Det unikke ved dette forløb er, at du udover træning med to certificerede personlige trænere får råd og vejledning fra en autoriseret klinisk diætist. Dermed er der optimale forhold på FitCamp, for at du kan opnå dine mål.

Det får du:

  • 12 ugers målrettet træningsforløb med to personlige trænere med flere års faglig erfaring
  • 2 kropsanalyser ved diætisten, hvor du blandt andet får målt din fedtprocent og muskelmasse, knogletæthed, kropsvæske m.m.
  • 1 opstartskonsultation hos diætisten + personlig kostplan 
  • 24 x træning sammen med de andre tilmeldte
  • Du møder andre i samme situation og bliver del af et fællesskab, hvor vi støtter og inspirerer hinanden.

Det er et lukket forløb med maks. 12 deltagere, så vi kan imødekomme hver deltagers behov for støtte, korrigering og vejledning. Du behøver ikke at være medlem af Fit&Sund for at kunne tilmelde dig. 

Marts 2026

Opstart: Mandag d. 9. marts 2026 i Fit&Sund Risskov på Ådalsvej 27.

Pris: Early Bird: 3.995,- (gælder til 28/2). Normalpris: 4.750,-

Tilskud: Du kan få tilskud til opstartskonsultationen hos diætisten, hvis du er medlem af Sygeforsikringen "danmark".

Klinisk diætist: Anna Vestergaard

Personlige trænere: Lasse Broberg og Regina Békés

Træningen foregår: Mandage og onsdage kl. 19.00-20.00.

Tilmelding: Tryk på linket her.

Parkering: Gratis og lige til døren.

Har du spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte vores diætist, Anna, på mail: avl@fitogsund.dk.


Hvad siger tidligere deltagere om FitCamp? Vi spurgte nogle tidligere deltagere, hvad de syntes var det bedste ved FitCamp. Her er deres svar.

Jeg er kommet rigtig godt i gang med at træne på et niveau, hvor jeg bliver passende udfordret og samtidig kan være med trods mange års pause. Der er god stemning på holdet og rigtig gode trænere, og så har jeg haft meget gavn af diætistens vejledning. 
– Birgit
 
Jeg møder ind på et fast hold, hvilket giver tryghed. Mine to trænere kender mig og kan vejlede ift. skader og skavanker. De er begge proffe og dygtige. 
– Mia 
 
Søde og gode trænere, der gør træningen forskellig og varierende.
– Rikke
 
Motiverende. Varierende. Godt selskab. God kickstart :-)  
– Lone
 
Det er hyggeligt at se de samme hver gang altså at det er et hold, hvor alle er i samme båd. 
– Mette
 
Fast hold hver uge, det forpligter. Højt niveau både træning og kostvejledning.
– Dorte
 
Dejligt at det er et lukket hold. God struktur. 
– Matilde
 
Lukket hold. God intensitet. Dejligt/sjovt med anderledes øvelser om onsdagen.
– Julie
 
Fællesskabet, dygtige instruktører, vejningerne. Jeg kommer afsted 2 gange om ugen fordi nogen "venter" på mig. 
– Anonym

Jeg har været med siden 2019. Generelt meget glad for FitCamp. Lasse og Regina laver gode varierede programmer, engagerede. Alle kan være med på eget niveau.
– Jeanette

Jeg er blevet opmærksom på, at kroppen kan presses til mere, end man selv lige tror. Sammenholdet har gjort, at det har været fedt at møde op hver gang, selvom man flere gange har været ekstra presset. Jeg føler mig meget stærkere fysisk. Jeg slår ikke længere mig selv i hovedet, hvis jeg har spist lidt slik eller bare kulhydrater.
– Anonym

At man bare får en pissefed fornemmelse, når man gør noget godt for sig selv. Fx træningen, spiser godt en hel dag. Det giver lyst til mere. Er blevet mere glad for at træne og vil super gerne udvikle mere på min krop og mine muskler. 
– Anonym

Hurtige resultater er ikke nødvendigvis de bedste resultater. Kvalitetsbevidst både omkring min kost og min træning. Den enorme glæde og det overskud, jeg har fået. Kompetent vejledning til at fortsætte kost og træning på egen hånd. Det har været skønt at opleve, at vægten ikke længere er vigtigst, men livsglæde og overskud er drivkraften! 
– Rikke J.

Min glæde ved at skulle træne – især efter en lang arbejdsdag med ondt i hovedet. Det hjælper på trætheden + mere energi. Bliver også igen bekræftet i, hvor vigtige gode kulhydrater er for min krop.
Glæden og overskud til træningen. Planlægning af kost uden at beregne kalorier -> overblik over indhold, og hvad der er godt for min krop. 
Mærker efter, om jeg faktisk kan spise mere.
– Anonym

Jeg har deltaget i FitCamp i efteråret, og det har været fantastisk.
Jeg er 48 år og har ikke dyrket sport i over 25 år. Jeg vidste, at jeg måtte i gang med at komme i form, da jeg dagligt har smerter i kroppen. Jeg var meget bange for, om mine små skavanker ville forværres. Især lider jeg af knæsmerter og rygsmerter.
Træningen var hård fra starten, og jeg troede flere gange, at jeg ikke kunne gennemføre den. Jeg følte mig taget meget alvorligt og individuelt.Jeg kunne mærke, hvordan min krop blev stærkere og stærkere, og med lidt kostændringer tabte jeg også en del fedt.
Jeg har fået mere energi og mod på at forsætte træningen. Jeg er derfor ikke i tvivl om, at jeg starter op igen snarest. Tak til jer begge for at motivere mig hver eneste gang. 
– Shanthi