Senior Yogaflow
Du vil lære et mix af Asanas (stillinger) af Hatha Yoga og Flow. Vi arbejder med nærvær og bevidsthed i alle øvelser, så du har dig selv med og lærer at lytte til din krop. Vi gennemgår hele kroppen og får både energi, gode stræk, balance og dyb afspænding. Der er fokus på åndedrættet i hver øvelse. Med Flow i bevægelse vil du lære at skabe en følelse af lyshed, klarhed og indre balance.
Nærvær og kropsbevidsthed
- Fokus på åndedræt og flow i bevægelserne
- Stræk, balance og dyb afspænding, der er med til at give energi
Til Senior Yoga kan ALLE være med – uanset erfaring, smidighed eller styrke! Du behøver ikke være god. Vi møder dig, hvor du er. Holdet foregår i holdsalen. Medbring gerne et håndklæde til at ligge på og en flaske vand.