Step Puls
Steptræning er kredsløbstræning med brug af en stepbænk, der er 10-30 cm høj. På Step Puls sættes grundtrin sammen til små kombinationer. Der er ikke tale om svær koreografi og/eller drejninger.
Vi stepper hele timen igennem, og træningsudbyttet er i fokus. Det handler om at arbejde med en vis intensitet for at sikre en god forbrænding. Tempoet på timen kan variere fra moderat til højt.
- Konditionsfremmende træning
- Forbedrer koordinationsevnen
- Udholdenhed og fedtforbrænding
Medbring vand og håndklæde. Timen kræver gode sko, der ikke er for glatte.