Midlertidig lukning – vi er snart tilbage for fuld GRØN styrke!


Som følge af det statslige krav til bl.a. fitnesscentre i Danmark om midlertidigt at holde lukket pga. Covid-19 vil Fit&Sunds fitness- og sundhedshuse være lukket til/med d. 10. maj. Landet må nu stå sammen om at knække coronavirussens smittekæde.

Alle Fit&Sund-huse har oprettet hotlines, hvor du som Fit&Sund-medlem i hele perioden kan få hjælp pr. telefon, mail og Messenger. Du finder dit lokale Fit&Sund-hus her.

Vores lokale teams står klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål og din hjemme- og udendørstræning, så du kan vedligeholde dine sunde vaner i perioden. Under SAMMEN HVER FOR SIG har vi skabt et online univers af individuel- og holdtræning, der gør det let for dig som medlem at træne med Fit&Sund, mens du ikke kan besøge os fysisk.

Indtil vi snarest muligt genåbner dit Fit&Sund-hus, står vores trænere, holdtræningsinstruktører, fysioterapeuter og diætister klar til at hjælpe dig med din træning og sundhed vha. Fit&Sunds online-platforme. Hver uge oploader vi mange nye videoer til både individuel og holdtræning, som du finder i Fit&Sunds medlemsapp og på dit Fit&Sund-hus’ Facebook-side.

Desuden står vi klar til at sætte dit medlemskab på pause, så du ikke betaler medlemskontingent i perioden, hvis du ønsker det. Vi håber dog på din forståelse for, at vores lokale medlemmers fortsatte medlemskab og opbakning er forudsætning for, at dit fitness- og sundhedshus kan genåbne på den anden side af Covid-19-perioden.

Den midlertidige lukning af vores fitness- og sundhedshuse er den sværeste situation, Fit&Sund har stået i til dato. Vi håber og tror på vores medlemmers forståelse og opbakning i den svære situation, hvor vi på meget kort tid har forsøgt at tilpasse os situationen til mindst mulig gene for vores lokale medlemmer og medarbejdere.

Vi glæder os til igen at byde dig velkommen til dit Fit&Sund-hus.


De bedste hilsner, 

Dit Fit&Sund-team

bubblemedia